Fold, venner og et godt sted at hvile
En hest er et flokdyr. Den har brug for kontakt med andre heste og mulighed for at bevæge sig hver dag. Folden skal være sikker, og alle heste skal kunne komme til vand, foder og hvile.
Når hesten går ude
- Gå hegnet og lågerne igennem med jævne mellemrum.
- Fjern ting, som hesten kan skære sig på eller sidde fast i.
- Sørg for rent vand og foder, som passer til årstiden.
- Giv hesten læ for vind og regn samt skygge på varme dage.
- Sørg for et tørt sted, hvor hesten kan stå og ligge.
- Hold øje med flokken. Ingen hest må blive jaget væk fra vand, foder eller hvile.
En god vinterpels hjælper hesten, men den erstatter ikke læ, et tørt hvilested og dagligt tilsyn. Der findes særlige regler for heste, som går ude i mange timer om vinteren.
